.



Nørreå Gruppen

Nørreå Gruppe er en snart 15 år gammel Spejdergruppe. Tidligere hed vi "Bruunshåbgruppen", og inden vi fik vores dejlige spejderhytte, holdt vi vores møder på Møllehøjskolen.

Efter nogle år blev der heldigvis en barak ledig fra Hald Ege Skole, som vi kunne få til vores nye grund i udkanten af Bruunshåb. Den gamle Viborggruppe valgte at støtte gruppen i Bruunshåb og slog sig sammen med gruppen. Det gav os nye kræfter og gå-på -mod; og vi gik igang med at bygge barakken om til et moderne spejderhus.Viborggruppen gav os også en dejlig økonomisk håndsrækning.

Gruppen gik mod fornyelse og vi valgte navnet "Nørreå Gruppe" Den nye hytte kom til at hedde "Træknuden". Vores blad "Knasten" udkommer 4 gange om året med programmer og med historien fra vores mange ture og lejre.

I dag har Nørreå Gruppe omkring 60 medlemmer, og er på alle måder velfunderende. Vi har et dejlig hus på en skøn grund, mange ledere, et velfunderende grupperåd og en fin økonomi.

Og vi har plads til endnu flere bævere, ulve og spejdere!