Velkommen til Nørreå Gruppes website
Spildopmagerne
Til jer forældre, vi forventer at forældrene deltager aktivt i dette arbejde med mindst én voksen per familie, giv et ring til undertegnede, hvis der er tvivlsspørgsmål.
Vi er glade for den opbakning, der er omkring arbejdet, da det er en af vores vigtigste indtægtskilder. Derfor er der utrolig vigtig, at man møder op eller får byttet indbyrdes med andre på listen, hvis man er forhindret. Når der byttes, byttes der pr. familie uanset hvor mange børn der er spejder, man bytter også uafhængig af hvilken enhed barnet/ børnene er i.
Det er som regel den første lørdag i hver måned, på nær juli og august, som er friholdt. Vi har ansvaret for indsamlingen i Overlund og Bruunshåb, samt ansvaret for papircontaineren uden for hallen, samt lukke og slukke.
Vi møder senest kl. 09.45 på Pladsen, Klokkestøbervej 2. Er man ny så spørg efter pladslederen for papircontaineren. Vi er færdige senest kl. 17. Vi har det vi kalder lukkevagten, dvs. vi skal blive med 2 personer og en bil, da der kan være ting som ikke er indsamlet som vi så skal hente. Vi er til gengæld fri for at være tilstede på salgsaftnerne om tirsdagen. Man hjælper til med at læsse papir af, når bilerne kommer ud til containeren. Er der ekstra tid, er det en god idé evt. at hjælpe til med at læsse af inde i hallen. Der er tid til pauser, hvor man får en kop kaffe/the med brød til. Der er sodavand og brød til børnene. Husk at påklædningen skal være til at arbejde udenfor - i al slags vejr. Der skal laves en arbejdsseddel derude, hvorpå man skriver fornavn og efternavn, samt hvad klokkeslæt man er startet og sluttet ellers får vi ingen penge. Vore spejdere på 12 år og derover skriver egen arbejdsseddel. Man kan godt være med sammen med sine forældre og hjælpe til, hvis man er 9-10 år. Man skal være ekstra opmærksom på kørende biler, hvis der er yngre børn.
Seniorspejderne og rovere tjener 15 kr. pr. time de arbejder på indsamlingslørdagene. Pengene udbetales ikke kontant, men kan bruges til indkøb af udstyr, tilskud til lejre, kurser m.m. Det vil sige, at seniorspejderne altid kan tage af sted, selv om de ikke står på listen.
Hvis I skulle være forhindret den pågældende lørdag, så byt indbyrdes på listen, men ring også til den ansvarlige i grupperådet, således at de ved at der er byttet.
Det er Ea Julin, 24 24 59 84, som har ansvaret for planlægning af spildopkørslen.
Med venlig hilsen
Grupperådet